Wallis og Futuna

(ej omskrevet)

Befolkning:

10Areal:

10Valuta: 15.000 (1998)

200 Km2 (1998)

CFP francs

Territoriet udgøres af Wallis øgruppen der består af øen Uvea (159 km2 og en række småøer), Futuna øerne (64 km2) og den ubeboede ø Alofi (51 km2). Øgruppen ligger i den vestlige del af Polynesien med Tuvalu mod nord, Fiji mod syd og Samoaøgruppen mod øst. Klimaet er tropisk og regnfuldt. Økonomisk er samfundet afhængig af kokospalmer - hvoraf der udvindes cobra - og af fiskeriet.

Folket: Befolkningen er af polynesisk oprindelse. Omkring to tredjedele bor på Wallis og resten på Futune. Der bor omkring 12.000 Wallisere på Kanaky og Vanuatu.

Religion: Katolsk

Sprog: Fransk (officielt) og en række polynesiske sprog

Hovedstad: Mata Utu, (på Uvea) 1137 indb. (1997).

Andre byer: Halalo, Sigave, Alo.

Regering: Fransk oversøisk territorium med en guvernør udpeget af regeringen i Paris. Han assisteres af en valgt Forsamling på 20 medlemmer. Kongedømmerne Wallis og Futune (på Sigave og Alo) der udgør landet, har meget begrænsede magtbeføjelser. Området har 1 repræsentant i hhv. det franske senat og Nationalforsamling.

Wallis har sit navn fra sømanden Samuel Wallis, der "opdagede" øgruppen i 1767. I 1837 kom der nogle missionærer til øgruppen, og de omvendte dens indbyggere til katolicismen. I 1888 blev det fransk protektorat, og i 1959 fik det efter en folkeafstemning status af fransk oversøisk territorium.

Der findes ingen selvstændighedsbevægelse på øerne - til forskel fra de andre franske besiddelser i Stillehavet. I 1983 brød de to kongedømmer på Futune med Wallis, men bevarede relationen til Frankrig. Øernes økonomiske situation er ikke specielt blomstrende. Udover jævnligt at blive hærget af cykloner, er øernes eneste bank blevet lukket. Frankrig bidrager årligt med 55 millioner franc i økonomisk støtte. Omkring 50% af øgruppens økonomisk aktive befolkning har været tvunget til et emigrere til andre dele af Polynesien i søgen efter arbejde. De beløb de sender hjem udgør sammen med den franske støtte øernes vigtigste indkomstkilde.

Ved valget til Territorialrådet i 1992 lykkedes det for første gang i 20 år venstrefløjen at bryde det neogaullistiske RPR's politiske dominans, men dette konservative parti har bevaret en betydelig indflydelse på øerne. I 1997 erobrede den neo-gaullistiske kandidat, Victor Brial øgruppens plads i den franske Nationalforsamling.

Basis: import 13 millioner dollars 1983, Vigtigste handelspartner Frankrig. Eksport 1983 0,02 millioner dollars. Fortrinsvis ylang-ylang.